Facebook Twitter Instagram search Plus Minus facebook-link

Mobning bekæmper vi sammen

På Særslev-Hårslev-Skolen arbejder vi bevidst med at forebygge og stoppe mobning, digital mobning og grovkornet drilleri. Vi tager sagen alvorligt – hurtigt – hvis et barn bliver mobbet.

Her på siden kan du læse mere om, hvordan vi arbejder med anti-mobning. Der er også råd til dig om, hvad du kan gøre, hvis dit barn bliver mobbet.

Det vigtigste er at tage barnet alvorligt. Så tag endelig fat i os, hvis du har mistanke om, at dit barn bliver mobbet eller mistrives på anden vis.

Mobning kan være vanskelig at opdage. Mobningen sker oftest, når voksne ikke ser det, og det kan være svært at skelne mellem mobning og dagligdags konflikter. Tøv aldrig med at kontakte os, hvis du selv er i tvivl.Vi mener, der er tale om mobning, når:

1. Et barn systematisk bliver udsat for negative handlinger fra et eller flere børn.

2. Andre ikke respekterer barnet og dets grænser for, hvad der er acceptabelt.

3. Man ser ned på en anden og bevidst nedgør den anden, for eksempel ved:

  • at latterliggøre, for eksempel bruger nedladende øgenavne
  • at udstille en anden negativt, for eksempel taler eller skriver grimt om den anden
  • at sprede skadelige rygter
  • flere gange at udelukke den anden fra aktiviteter
  • bevidst at ignorere den anden person, for eksempel ikke taler til ham/hende eller vender sig bort
  • at true den anden og få ham/hende til at føle sig utilpas og bange
  • at tage eller ødelægge den andens ting
  • at slå eller få den anden til at gøre ting som han/hun ikke vil.
Hvad er digital mobning?

Digital mobning er, når en eller flere personer gentagne gange forfølger eller udelukker en bestemt person gennem digitale medier. Den digitale mobning kan foregå ad mange kanaler, fx direkte beskeder, mail, sociale medier og lignende.

  • Den digitale mobning kan opleves voldsom, også fordi:
  • Den kan foregå døgnet rundet, ikke kun på skolen
  • Den spredes hurtigt til et stort publikum
  • Det skrevne sprog kan virke hårdere og grovere end det talte
  • Man kan ikke altid se, hvem afsenderen er
  • De digitale spor er blivende – de forsvinder ikke ligesom en hændelse ansigt til ansigt.

Den digitale afstand kan betyde, at barrieren for at mobbe ofte er mindre end ansigt til ansigt. Vi ser også, at den digitale mobning ikke altid er tilsigtet, selv om den opleves sådan.

Har du mistanke om, at dit barn bliver mobbet – eller er du bare i tvivl om, barnet trives? Så kan det skyldes mobning.

Tegnene på mobning kan være mange – for eksempel at barnet:

  • ikke har lyst til at komme i skole
  • har ondt i maven
  • har hovedpine
  • vil ikke fortælle, hvordan det går i skolen
  • ikke har kammerater
  • kommer hjem med snavset og ødelagt tøj
  • har blå mærker
  • virker nedtrykt og ked af det.

Der kan naturligvis være andre årsager end mobning. Men det er en god idé, at du kontakter skolen, så vi sammen kan tage os af det.

Mobber dit barn andre?

Det er svært at forstå, at ens eget barn mobber andre. Men hvis det er tilfældet, er det nødvendigt, du gør noget ved det. Det er vigtigt både for det udsatte barn – og for dit eget. Det viser sig nemlig, at børn, der mobber andre, selv kan få problemer senere i livet, hvis de ikke ændrer deres negative adfærd.

Som forælder kan du selv gøre meget for at hjælpe dit barn, både ved at støtte gode legerelationer og ved at tage dit barn alvorligt, hvis du fornemmer problemer.

Forskning viser, at bare hvert barn har én god legerelation, får mobningen trange kår. Derfor er det vigtigt, at forældre støtter op om legeaftaler, fælles fødselsdage og måske endda lege/spise-grupper. Tag det op som punkt på næste forældremåde i børnehuset eller på skolen. Så kan I som forældregruppe løfte i flok.

At fortælle om mobning er ikke at sladre

Børn fortæller ikke altid om den mobning, som de kender til, fordi de tror, det er at sladre, eller fordi de er bange for hævn.

Hvis du og vi skal have en chance for at hjælpe de børn, der bliver mobbet, skal mobningen frem i lyset. Derfor er det ikke at sladre, hvis dit barn fortæller om mobning. Tværtimod er det at hjælpe dem, der har det svært.

Hvis alle klart tager afstand fra mobning, får det en positiv indflydelse på børnene.
 Derfor:

  • Vis tydeligt for dit barn, at du ikke accepterer mobning.
  • Tal med dit barn om mobning. Er nogle i klassen udsat? Er nogle ensomme og frosset ude?
  • Tag kontakt til skolen, hvis dit barn fortæller om mobning. Vi kan alle hjælpes ad med at skabe en skole, hvor alle trives og har det godt.

Det skal være rart for alle at gå i børnehave og skole. Derfor har vi faste procedurer, der skal sikre, at mobning bliver taget alvorligt – hurtigt. Vi tager os både af det barn, der føler sig drillet, og af dem, der driller. Vi hjælper dem med at finde et bedre mønster, hvor alle kan trives.

I skolen

Hurtig hjælp er afgørende

Klasselæreren eller forældrene er som regel dem, der først lægger mærke til mobningssymptomer hos en elev. Hvis du som forælder bemærker foruroligende symptomer, beder vi dig kontakte klasselæreren eller ledelsen omgående.

Samarbejde med alle berørte parter

Når en eller flere elever bliver mobbet, sørger vi for, at både ledelsen og de relevante kolleger på skolen bliver involveret fra starten. Vi tager også fat i alle berørte forældre, så vi kan samarbejde om indsatsen.

Det er elevens klasselærer, der har ansvar for at gribe ind omgående. Sker mobningen på tværs af klasser, aftaler klasselærerne en arbejdsfordeling og strategi for, hvordan man kan komme mobningen til livs. Én eller flere klasselærere koordinerer indsatsen, tager hånd om alle sagens aspekter og følger op på udviklingen.

Hjælp til både mobber og offer

Det første, der sker, er at klasselæreren tager en samtale med den elev, der er udsat for mobning, og eventuelt forældrene.

Samtidig tager vi os også af den, der mobber. Mobberen har oftest selv problemer og brug for hjælp til at løse dem.

For at støtte eleverne kan vi foreslå en trivselssamtale med klasselæreren, samtaler hos vores AKT-medarbejder, eller at vi involverer CLT (Center for Læring og Trivsel).

Det kan også være en god idé at inddrage andre elever i samtalerne.

Øje på hele klassens trivsel

Er mobningen mere omfattende, kontakter klasselæreren skolens AKT-medarbejder. AKT-medarbejderen kommer ud i klassen og hjælper klassen med at fremstille et sæt klasseregler eller andre tiltag, der kan forbedre det sociale miljø i klassen.

Ekstra ressourcer

Undertiden trækker vi også på rådgivningen i distriktsteamet. Distriktsteamet består bl.a. af skolens ledelse, en psykolog fra PPR, en sagsbehandler og en sundhedsplejerske.

Eleverne kan altid tage direkte kontakt til skolens AKT-medarbejder eller til deres egen klasselærer, hvis de har problemer, der går dem på.

Vi lærer også børnene om livet på nettet

Digital mobning er et område der hele tiden er i forandring. Som skole kan det være svært at være opdateret på alle områder, og derfor samarbejder vi med kommunens SSP og Center for Digital Pædagogik. Gennem børnenes skoleliv har vi flere indsatser:

  • 3. klasse         Digitale debutanter
  • 5. klasse         God net- og mobilstil
  • 6. klasse         Social pejling
  • 7. klasse         Hvem er du, når du er digital?

I børnehusene

Sig til, hvis dit barn føler sig drillet

Hvis dit barn føler sig drillet, skal det have hjælp. Vi er selv opmærksomme på drillerier, når vi er sammen med børnene, men vi ser ikke alt. Så sig til med det samme, hvis du fornemmer, dit barn bliver drillet. Vi tager altid din henvendelse alvorligt.

Hjælp til begge parter

For at stoppe drillerierne er vi meget opmærksomme både på det barn, der bliver drillet – og det eller de børn, der driller.

Barnet, der oplever drillerierne, hjælper vi med at håndtere situationen, så barnet kan blive mindre udsat og sårbart.

De børn, der driller, hjælper vi med at forstå, at de driller, og hvad det gør ved det berørte barn.

Vi er også løbende dialog med forældrene til begge parter.

Børnene lærer at være sig selv – og sammen

I børnehusene arbejder vi ud fra Dagtilbudslovens 6 læreplanstemaer. Temaerne ”Alsidig personlig udvikling” og ”Sociale kompetencer” er centrale i det daglige arbejde med børnene, så vi får et læringsmiljø, hvor hvert barn:

  • opnår en forståelse for sig selv som person
  • udvikler empati over for de andre børn
  • sætter grænser for sig selv og andre
  • kan forstå både deres egne og andres grænser.
Antimobning

Lad os hjælpe

Kontakt gerne klasselæreren, kontoret eller den voksne, du og dit barn er mest tryg ved.

Vi tager alle henvendelser om mobning og mistrivsel meget alvorligt.

Mere info

CLT

Center for Læring og Trivsel understøtter skole og dagtilbud i Nordfyns Kommune, så de nordfynske børn trives og lærer mest muligt.

Læs mere om CLT

SSP

I Nordfyns Kommune er der ansat tre SSP medarbejdere, der skal rådgive og vejlede børn og unge, der i et eller andet omfang er socialt udsatte.

Læs mere om SSP 

CFDP

Siden 2004 har Center for Digital Pædagogik arbejdet for at øge børn og unges trivsel i en verden præget af digitale sociale medier.

Læs mere om CFDP

Klageinstans mod mobning

Hvis elever eller forældre oplever, at skolen ikke tilstrækkeligt forebygger og håndterer mobning, har de med de nye regler mulighed for at klage.

Læs mere her