Facebook Twitter Instagram search Plus Minus facebook-link

Jeg er født i 1966 , er gift med Per og har 2 voksne sønner. Simon fra 1987 og Dennis fra 1990. Jeg har 2 børnebørn. Jeg har været dagplejer siden juli 1990. Jeg har det grønne flag, og er kontaktperson for distrikt Særslev/Hårslev. I min fritid er jeg meget i naturen, enten på en rask løbetur, eller en dejlig gå tur.

Jeg bestræber mig på at møde alle børn på en positiv, anerkendende og imødekommende måde. Det samme gælder sammenarbejdet med jer forældre. Jeg er Grøn Spire, hvilket betyder at jeg vægter udelivet og brugen af naturen sammen med børnene.

Jeg er tålmodig og nærværende sammen med børnene, og jeg er nysgerrig over for de ideer, børnene har og får. Jeg er glad for at være ude sammen med børnene, og vi nyder udelivet uanset vejret. Jeg vægter det gode samarbejde med jer forældre, og jeg glædes hver dag over at få betroet jeres små guldklumper.

Jeg vægter udelivet meget højt, børnene sår, planter og er med til at høste og spise det, vi har gået og passet igennem hele sommeren. Jeg cykler tur på Christianiacykel ud for at se på dyrene, som går på markerne. Jeg går meget op i sprog, sætter ord på alt det, jeg gør. Vi læser også mange bøger og arbejder aktivt med dialogisk læsning. Jeg synger rigtig meget sammen med børnene, og vi får hoppet og danset en del. Tumlet på hynder, puder og madrasser. Vi gynger inde og ude, så alle sanser kommer i brug.

Jeg bor i Særslev by med god plads både inde og ude. Jeg har et dejligt stort legerum, som vi kan boltre os i. Bor lige ud til åbne marker. Har en stor dejlig gårdsplads med legehus, sandkasse, og der kan blive kørt på scooter og løbecykler. I resten af haven er der gyngestativ, rutsjebane og træstubbe, som der kan balanceres på.

Jeg er meget opmærksom på barnets sproglige og motoriske udvikling. Og har senest været på en 2 måneders uddannelse, hvor sprog, børns motorik, sansning og bevægelse og børns kompetencer var i fokus., Jeg sørger ligeledes for, at børnene får en sund og varieret kost.

Susanne

Mød mig her

Susanne Birch Hansen
Kirkevej 9, Særslev
5471 Søndersø

Tlf: 2163 3810

Fin vej